Kan man fange en makrel i himlen?

Sådan spørger hovedpersonen Anna i Stian Holes billedbog Annas Himmel (2013). Sammen med en række andre spørgsmål, der ikke er så ligetil at svare på. Og det er ganske typisk for den moderne billedbog: Den stiller spørgsmål, svære og kryptiske spørgsmål, og i stedet for at give svar, inviterer den læseren til forundring og refleksion. Blandt andet derfor er den moderne billedbog særdeles velegnet i litteraturundervisningen på samtlige trin i skolen. Men selvfølgelig også fordi den formidler store fortællinger i ufatteligt smukke rammer. 

Men hvor begynder en billedbogsfortælling egentlig? Mange moderne billedbøger integrerer historiens ‘indpakning’ som en del af fortællingen. På for- og bagsats vrimler der med symbolske hints om fortællingen på smukke collager, og også titelblad, kolofon osv. indgår som en del af udtrykket. 
                                                                                                                                                 

Moderne billedbøger er en gave til litteraturundervisningen, fordi de på én gang er enkle, overskuelige og eksemplariske fortællinger - og på samme tid højst eksperimenterende, avancerede og normbrydende. I både ord og billeder.

De moderne forfattere og billedkunstnere udviser stor lyst til at eksperimentere med både form og indhold. Der er ikke grænser for, hvad der kan tages op at barske temaer: omsorgssvigtede børn, voldelige, drikfældige og uduelige forældre - men heldigvis har forfatter og kunstner stor tiltro til børn - både til de børn, der optræder i litteraturen (de klarer sig, trods forældrenes fravær og manglende empati), men også til de børn, der læser bøgerne. Man har tiltro til, at de kan kapere en del. Som det fremgår af bagsideteksten på Oscar K’s og Dorte Karrebæks Forbudt for børn-serie, henvender den sig til de 8-10 årige som intelligente væsener. Svær og spændende læsning, foruroligende, forbudte bøger. Hemmelighedsbøger, der kan læses mange gange, fordi der hele tiden er nyt at opdage i tekst og billede.

Ja, svær og spændende læsning, det er det. Men hvad stiller vi op med de fantastiske billedbøger i litteraturundervisningen? Svaret er naturligvis, at det afhænger af, hvilken type billedbog, der er tale om. Allerede for mange år siden forsøgte flere børnelitteraturforskere at dimensionere billedbøger i forskellige kategorier, og ret så handy er Ulla Rhedins opdeling i det, hun kalder den symmetriske, den tolkende og den genuine billedbog. 

I førstnævnte er der tale om illustrerede bøger. Her viser billederne det samme, som ordene fortæller, og således har læseren to udtryk for den samme meddelse, et verbalt og et visuelt. Sådan var de fleste ældre billedbøger - og også nogle nye. Lad mig slå fast, at dette intet har med god eller dårlig kvalitet at gøre - symmetriske billedbøger kan være af høj høj kvalitet. Eksempelvis må Aakesons/Bojesens serie om drengen Vitello siges at kunne placeres i denne kategori. I sådanne billedbøger er det teksten, der bærer fortællingen, og den kan læses uafhængigt af billederne, som en novelle.

Hvad angår de tolkende og genuine billedbøger giver det dog på ingen måde mening at læse dem uafhængigt af billederne, idet billederne bærer ligeså meget af fortællingen - eller måske mere - end ordene. Her er det naturligvis ikke tilstrækkeligt at opholde sig ved teksten alene i det analytiske arbejde i skolen. Naturligvis skal tekstens opbygning, sprog, personskildring osv. undersøges, men det analytiske blik bør også rettes mod billederne, og her kan termer som billedudsnit, perspektiv, farver, kompostion, udtryk (teknik, materialer) osv. inddrages. 

Det er dog heller ikke tilstrækkeligt at analysere tekst og billeder hver for sig. Kristin Hallbergs ikonotekst-begreb er værd studere i litteraturarbejdet i klassen. Ikonoteksten er udtryk for det spændingsforhold, der er mellem billedbogens tekst og billeder. Måske udvider billederne teksten - eller måske går de ligefrem i modstrid med teksten, så der er tale om et kontrapunktisk forhold mellem tekst og billeder. 

Gå på opdagelse i billedbogshusets rum - både på tekst-etagen og på billed-etagen, men husk også etageadskillelsen - det er jo det, der sker mellem tekst og billeder, der er interessant.

(Fra Trine May: Læs genrer med CL - Billedbøger (2014)

                                           

Maria Nikolajeva fremhæver, at billedbogen er et medie på linje med film og teater, idet flere modaliteter er sammen om at formidle en fortælling. Men til forskel fra både film og teater, bestemmer billedbogslæseren selv tempoet, og der bør i undervisningen dvæles ved hvert enkelt opslag for at undersøge, hvilke dele af historien vi får fra teksten, og hvilke vi får fra billedet - og om de to udtryk er symmetriske, indgår en dialog eller spiller mod hinanden. 

Hvis teksten er sart og poetisk, er billederne så det samme (farver, teknik og materialer)? 

Hvis teksten er fræk og fuld af action, er billederne så det samme? 

Hvem har synsvinklen i teksten (hvor fortælles der fra?) 

Og hvor ser vi motivet fra som beskuere af billedet? 

Er det fra samme sted som teksten - eller fra et andet sted? 

Læner billederne sig op ad en anden person, end tekstens synsvinkelbærer? 

Sådanne spørgsmål er interessante at tage op i undervisningen. Og selv om I har iPads, interaktive tavler, diverse digitale platforme til rådighed, hvilket kan være ret smart i undervisningen, så husk, at billedbøger skal læses i bøger. Hav altid, altid mindst ét eksemplar af den fysiske bog med i klassen også - og gerne mange flere.

Litteraturliste

Bestle, Tina Sakura og Anna Jacobina Jacobsen: Lille lort, Alfa, 2012

Browne, Anthony: Mig og dig, Apostrof, 2010

Hole, Stian: Annas himmel, Høst & Søn, 2013

Hole, Stian: Garmanns hemmelighed, Høst & Søn, 2010

Hole, Stian: Garmanns sommer, Høst & Søn, 2006

Innocenti, Roberto og Aaron Frisch: Pigen i rødt, Høst & Søn, 2013

Jessen, Ida og Hanne Bartholin: Den lille gule pige, Høst & Søn, 2008

Kvist, Hanne: To af alting, Gyldendal, 2013

Neerlin, Mette Eike og Rasmus Bregnhøi: Historien om Ib Madsen, Høst & Søn, 2013

Neves, André: Mellem skyerne, Jensen & Dalgaard, 2013

Nielsen, Lone Munksgaard og Hanne Bartholin: Nete og Mørket, Gyldendal, 2012

Oscar K og Dorte Karrebæk: Hamlet, Dansklærerforeningens Forlag, 2009

Oscar K og Dorte Karrebæk: Idiot!, Høst & Søn, 2009

Renberg, Tore og Øyvind Torseter: Giv den gas, Ine, Høst & Søn, 2011

Serup, Martin Glaz og Cato Thau-Jensen: en spændende historie, Gyldendal, 2009

Tan, Shaun: Det røde træ, ABC-forlag, 2013

Aakeson, Kim Fupz og Cato Thau-Jensen: Det satans ukrudt, Gyldendal, 2013

Aakosen, Kim Fupz og Kamila Slocinska: Køteren, Gyldendal, 2012

Aakeson, Kim Fupz og Niels Bo Bojesen: Vitello får en klam kæreste, Gyldendal, 2009

... og nå ja ... min undervisningsbog Læs genrer med CL - Billedbøger udkommer den 6. februar 2014.