Jeg vågnede her til morgen op til lidt af en forskrækkelse. Efterhånden er det blevet fast rutine at åbne Facebook hver morgen for at lige at tjekke, om nogle af vennerne har oplevet noget vildt siden sidst (hvilket var kl. 23.30 i aftes) - en rutine på linje med at sætte vand over til kaffe, hente avisen, åbne vinduet osv.
Men i modsætning til alle de andre rutineprægede lørdag-morgen-sysler, fik jeg et lettere chok, da jeg åbnede Facebook, for frem fra sitets blålige lys tonede overskriften:
Kapitalisten Morten Dürr og idealisten Trine May
- efterfulgt af et link, postet af min eks-Facebookven Morten Dürr. Linket var til hans blogindlæg, der bar ovennævnte kække overskrift. Og her kunne jeg så læse en offentlig tilsvining af mig. Han skriver, at han forleden ‘i en længere barok mailudveksling’ blev ‘kraftigt irettesat’ af mig - og han kalder mit bidrag i den omtalte mailkorrespondance for et ‘surt opstød’.
Baggrunden for misèren er, at jeg dagen forinden i al venlighed i en tråd på et andet socialt medie, linkedin, havde rost Morten Dürr for et oplæg, han havde holdt på en konference, hvor vi begge deltog. I stedet for at takke for rosen, spurgte han, om han ikke måtte få nogle gratis Fandango-bøger. Fandango er et dansksystem til alle klassetrin, jeg har været med til at udarbejde for forlaget Gyldendal. Bøgerne hertil findes både som trykte bøger og som i-bøger, og i 2. klasse arbejder vi blandt meget andet med Morten Dürrs og Lars Gabels fine billedbog Marias dukke, som dog ikke (som den eneste) er med i i-bogen.
Det med de gratis Fandangobøger svarede jeg selvfølgelig positivt på, og jeg inviterede ham ydermere venligt på kaffe, så jeg kunne vise ham, hvor fint det fungerer med Fandangos i-bøger, hvor elever (og forældre) kan bladre sig igennem de flotte billedbøger på deres computer eller i-pad. Genialt, simpelt hen!
I indskolingen arbejder vi udelukkende med billedbøger, jeg har håndplukket fra det bedste af den moderne danske børnelitteratur. Her er billedbøger af forfatterne Kim Fupz Aakeson, Stian Hole, Martin Glaz Serup, Marianne Iben Hansen, Mette Moestrup, Ida Jessen, Christina Weise, Tore Renberg, Louis Jensen, Bjørn F. Rørvik, Thorstein Thomsen, Lone Munksgaard Nielsen, Tina Sakura Bestle, Jakob Martin Strid, Anthony Browne og Oscar K + lige så mange illustratorer. De har alle sagt ja til, at lade deres flotte billedbøger indgå i vores i-bog - alle for det samme honorar. Og her kommer vi til sagens kerne: Een ville ikke være med på samme vilkår. Rigtigt gættet: Morten Dürr.
Det drøftede han og jeg i går i en mailkorrespondance, som jeg troede var privat. Tonen var let, venlig og munter - på ingen måde 'sur' og da slet ikke 'irettesættende'. Jeg skal være den sidste til at irettesætte andre forfattere! Ja, jeg troede, den var privat, men nu har han her til morgen hængt mig ud på både Facebook og på bloggen, hvor han citerer lystigt fra vores korrespondance.
Men det er ikke det værste. Det kommer her:
Da jeg (der i lørdag-morgen-tøjet med kaffekoppen i hånden) havde læst indlægget, skrev jeg naturligvis en kort kommentar, hvor jeg (igen i venlighed) udlagde min version af historien - og jeg kunne se, at andre allerede havde kommenteret også. De samme ord satte jeg ind som en kommentar til hans blog.
Men ak - få minutter efter
- var min kommentar på Facebook slettet
- var min kommentar på bloggen slettet
- havde Morten Dürr slettet mig som Facebookven
- havde Morten Dürr blokeret min adgang til hans væg
- havde Morten Dürr blokeret min mulighed for at skrive en kommentar til hans blog
- havde Morten Dürr slettet mig som linkedin-connection.
Så nu kan jeg ikke få lov at forsvare mig - og jeg kan ikke se, hvad alle andre skriver om mig i tråden.
Det, jeg vil sige med alt dette er, at der er en bagside af medaljen, når vi taler nye medier:
I stedet for at være en gave til ytringsfriheden, er internettet blevet til en offentlig spankingarena, hvor det er i orden at tilsvine andre i alles påsyn, uden at offeret har mulighed for at forsvare sig, eller endda for at se, hvad de andre finder på at lange ud af verbale lussinger eller latterliggørende spydigheder. Du kan kun sidde alene hjemme og gætte på, hvad de skriver. De andre holder en lukket fest, du ikke har adgang til, og hvor de kan kyle hvad som helst efter dig.
Det går mig ikke på, for jeg er voksen, reflekteret og selvsikker - men tænk, hvordan det må være for et barn, der går i 5. klasse, hvis klassekammeraterne gør det samme. Kyler verbalt shit efter det, uden at det har mulighed for at forsvare sig.
Kære dansklærere! Aldrig har det været vigtigere at få kommunikation på skoleskemaet, så i hvert fald børnene kan lære, hvad det vil sige at opføre sig ordentligt i vores fagre nye medieverden. Én ting er at spanke en anden offentligt til alles beskuelse, det er for så vidt i orden - man skal have lov til at lufte sin kritik - men efterfølgende at udelukke offeret for at forsvare sig, endsige for at følge med i, hvad de andre skriver om een, det er decideret nederdrægtigt. Føj!
Morten Dürr har ikke lært det, men lov mig, kære dansklærere, at I underviser jeres elever, uanset klassetrin, i, hvordan de skal opføre sig på nettet.
Jeg glemte helt at skrive, at han også har blokeret mig på linkedin :-)
SvarSletLyder som i har et kommunikationsproblem ... men ligemeget hvorfor, kan du ikke tvinge dit ideal (hippie eller ej) over på ham ... og trusler går bare slet ikke!
SvarSletJa - et kommunikationsproblem, det kan man da i høj grad kalde det, når en sag diskuteres, men kun den ene part har lov at komme til orde. Og jeg har på ingen måde fremsat trusler mod Morten Dürr. Jeg har blot svaret på de spørgsmål, lærerne stiller mig, når de undrer sig over, at man i i-bogen ikke kan læse Marias dukke - som den eneste i hele Fandangosystemet. Det er jo ikke så mærkeligt, at de undrer sig over det. Det samme har de spurgt til i Fandangos Facebookgruppe, hvor de har fået det venlige svar, at der beklageligvis ikke er adgang til Marias dukke, fordi forfatteren ikke har ønsket at give adgang til den. Er det at true Morten Dürr? Og skulle jeg hellere stikke lærerne en løgn?
SvarSletHvis det kommer fra din email så er det en trussel, og det kan ikke forsvares. Hvis du ikke har ment det på den måde skulle du læse dine mail en extra gang så det ikke sker i fremtiden. Og hvis Morten Dürr ikke arbejder med engangsbeløb er det hans sag, og hvis de vil have rettighederne så må de gå ind på hans vilkår. Han stiller de jo til rådighed for royalties.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHør nu her: Der er tale om en misforståelse: Der har på intet tidspunkt været tale om, at Morten Dürr skulle afgive sine rettigheder til Marias dukke til Gyldendal for et engangshonorar. Han har jo selv udgivet den som en e-bog - og den skal han selvfølgelig fortsat have rettighederne over - og dejligt, hvis den sælger. Gyldendal har spurgt ham, om de må bringe Marias dukke i en i-bog (jeg gentager i-bog - det er noget andet end en e-bog, men jeg tror faktisk ikke, at Morten selv har opdaget denne forskel) til Fandangosystemet. Det har de tilbudt ham et engangshonorar for på linje med alle de mange andre forfattere, der er i i-bogen. De har jo heller ikke afgivet deres rettigheder over værket, blot fordi det er med i en i-bog. Åh, hvor ville jeg ønske, at folk kendte den sande historie i denne farce, inden de kommenterede.
SvarSletDet at du kan skrive egne meninger på din egen blog / facebookside / linkedIN er vel at komme til orde? Det at debattere det med folk der hverken kender dig eller detaljerne er således en konsekvens af at du ytrer det på din blog.
SvarSletKære Thor,
SletTak for din kommentar. Og ja - jeg kan jo ytre mig på min blog, som jeg har gjort, på Facebook - jeg kunne også hænge et opslag op nede i min lokale Brugs på Christianshavns Torv. Men jeg ville jo gerne kunne svare på de mange mange mennesker, der har skrevet grimt og usagligt om mig i de tråde, er der kommet i forlængelse af de mange steder MD har plantet sit blogindlæg. Især fordi de alle hviler på en misforståelse. Det har ikke været mig muligt, fordi han har blokeret mig samtlige steder. Det jeg gerne ville svare (forklare) dem er såmænd, at der er tale om en misforståelse. MD er ALRDIG (!) blevet bedt om at frasige sig sine rettigheder over et værk. Selvfølgelig ikke! Jeg er faktisk usikker på, om han har forstået anmodningen. Derfor inviterede jeg ham til kaffe, så jeg kunne forklare ham det. Det pågældende værk skulle, ligesom tilfældet er for utallige andre fremragende værker af andre forfattere, bruges i en undervisningssammenhæng - og selvfølgelig ville han beholde sine rettigheder over værket, som også de mange andre forfattere har beholdt deres. Og spøjst nok skriver han dagen efter et nyt blogindlæg, hvor han nævner storsælgende Yahya Hassan som eksempel på skrækscenariet, hvis han havde frasagt sig sine rettigheder - og netop Yahya Hassans digte er med i et digitalt undervisningsmateriale på nøjagtig samme vilkår - og selvfølgelig beholder han rettighederne over sin digtsamling. Hvad ellers? Det kunne jeg da godt have tænkt mig at forklare de mange mange deltagere i diverse tråde, der bygger deres udsagn på denne misforståelse.
Men igen: Tak for din kommentar her - nu har jeg da i hvert fald fået anledning til at forklare dig den rette sammenhæng.